søndag den 27. oktober 2013

Hygge søndag morgen.

I nat væltede det ind med julegave ideer og her til morgen måtte jeg bare i gang. Så min egen skjorte (i hjørnet) må vente igen igen, der kommer lige en tehætte, en stemple kande-hætte, en pude og en pung først.

Det lille juleøl mærke skal laves til et julekort, jo julen kommer tættere og tættere på.

lørdag den 19. oktober 2013

Hjemvent fra Berlin

Et par dage har stået i teenager og Berlins tegn, vi har været rundt og se Berlin til fods 13-17 km pr. dag er det blevet til, så de små fusser du ser nede under er lidt flade.

Mor og søn fødder klar til start.

Det var ikke her vi fik frokost, men vi fik en lang snak om hvordan mon Hot-Dog-Soup man smager?

En tur på loppemarked kom vi også, hold da op hvor de har mange fede lamper. Hvis jeg bare viste hvor jeg skulle hænge dem var loppemarked på Boxhaneger Platz nu tom for lamper.

Et minde til fotovæggen.

En lille alene tur gik til Frau Tulpe hvor jeg kom til at købe lidt stof til enten en jakke eller en kjole, ved det dog ikke nednu.


Et aften billede af vores nabo, næste gang jeg kommer til Berlin skal jeg ikke bo i Mitte, men en tur i forstaden, for ellers er Berlin sgu for grå til mig.


Berlins historie er jo ikke til at overse, heller ikke for min kære søn og det gav os mange gode snakke blandt andet om de små mindesten han faldt over. Mindesten er lagt ved boliger hvor jøder boede under 2.verdenskrig til de blev fanget og sendt til Auschwitz og Theresienstadt.

På vejen hjem kørte vi forbi Spor 17, som ligger i et meget pænt og stille beboelseområde hvorfra tyskerne sendte jøder fra Berlin til koncentrationslejr.

Fra 1941 og frem til 1945 blev der sendt 20.000 jøder af sted og langs hele perronen står der alle de afgange der har været med dato, hvor mange der blev sendt af sted og hvor de skulle hen.

Midt i sporet vokser der nu træer, et symbol på at der aldrig skal køre tog fra perronen igen.


tirsdag den 8. oktober 2013

Så er de klar.

Jeg har leget med beton denne sommer og for 14 dage siden lavede jeg disse 2 "fade"


Man laver dem med forsiden nedad så man ved ikke helt hvordan de kommer til at se ud før de er færdige og denne gange måtte jeg vente 14 dage for at se.

Jeg er nu meget glad for udfaldet og glæder mig til at lave juledekorationer på dem.

tirsdag den 1. oktober 2013

Han er en bandit, ham La Linea alias Linus

Jeg var vild med ham da jeg var barn, elskede at se han gå helt agurk eller hans skønne begejstring.

For langt tid siden syede jeg den store pude til vores sofa

Og nu er turen kommet til slagbænken. Så er der plads til begejstring og brok.