I dag er en dag jeg har set frem til med lidt frygt og glæde. Frygt fordi det var i dag jeg skulle ha' svar på alle mine prøver mm, det startede lidt øv med at min reumatolog var syg og der var ikke lige nogle der så viste hvem der så kunne hjælpe. I 40 min. måtte jeg vente for at få at vide at de INGENTING kunne se? Hvorfor er det så jeg har ondt? En ny blodprøve blev taget for at finde ud af om det er min gode gamle ven borrelia der stadig driller. ØV hvor er det frustrerende ikke at vide noget andet end at jeg ikke kommer tilbage til mit arbejde, som jeg kender det. Og hvad skal jeg så? Jeg skal jo tænke positivt og min super dejlige søn har jo fødselsdag i dag, ha' valgt at vi skal ud og spise store gode burger:0)) Af sted vi tager os 3, store gode burger vi får sammen med god betjening, bliver spurgt om maden smager det gør den, lige til jeg tager en bid af bøffen som indeholder en lille overraskelse: et lille glasskår. Tak for mad, så var jeg færdig. Jeg er ikke tykhudet som en elefant, men hvor ville jeg gerne være det lige som min lille ven her fra da vi var i Tanzania eller bare være på sletten og skrige min frustration ud, uden at folk åbner et vindue og brokker sig. Nu vil jeg over i sofaen og hygge med min fødselsdags søn og lede efter det positive i mit liv. |
|
Tillykke med din søn Pia. Jeg er ked af du ikke kunne blive mere afklaret. ØV.
SvarSletKram herfra
Marie-Louise
Tak skal du ha, det var godt at han havde fødselsdag ellers havde det været noget møg.
SvarSletNu må jeg bare op på hesten og prøve igen igen.
Kram og håber I er kommet oven på igen:))
Øv, søde Pia. Du får lige en krammer over bloggen! Håber lægerne snart kan hjælpe dig.
SvarSletKnus Gitte
Ps: tillykke med sønnen
Jo tak, jeg ved ikke helt hvad jeg nu lige skal kaste mig over, det bliver nok noget alternativt.
SvarSletKnus Pia